Videnskabsteori eksamen 2019

Indledning

Ved at opstille nogle paradigmatiske rammer for ens videnskabelige orientering og fremgangsmåde kan man dermed sikre en konsistent måde at se verden på. Ritzer (1975: 7) definerer det som “fundamental image of the subject matter within a science”. I relation til den videnskablige proces beskriver han yderligere det formål som: “It serves to define what should be studied, what questions should be asked, how they should be asked, and what rules should be followed in interpreting the answers obtained”. Paradigmer har tilknyttet hver deres karakteristika inden for henholdsvis ontologi (virkelighedsopfattelse), epistemologi (erkendelsesteorien), menneskelig natur (antagelser om menneskelig natur) og metodologi (videnskabelige metoder) (Burrell & Morgan, 1976:3).

 

Koch, H., Gonzalez, E. & Leidner, D. (2012) bygger på det fortolkende paradigme. Analysér og diskutér artiklens videnskabsteoretiske udgangspunkt ud fra følgende aspekter:

 

1. a) Formål og forskningsspørgsmål

 

Formålet med Koch, H., Gonzalez, E. & Leidner, D. (2012) studie er at identificere hvordan man med sociale medier, i artiklen omtalt som “social networking sites” (SNS), kan skabe et bedre arbejdsklima (Koch et al., 2012:700). Studiet ønskede at finde ud af hvordan man kan forbedre integrationen af nyuddannede i organisationen. Dette anses som en udfordring da nyuddannede ofte kommer uden forudsætninger til at akklimatiseres pga. deres manglende tilknytning eller forudsætninger. Koch et al. ønskede at finde ud af om implementeringen af SWbanks On-Board SNS kunne være med til at forbedre integrationen af nyuddannede af at bygge bro mellem den private og professionelle sfære. Ved at analysere de emotionelle reaktioner på systemet On-Board, ville forskerne prøve at sætte lighedstegn mellem brugen af SNS og de ansattes arbejdseffektivitet samt arbejdsglæde.

 

1. b) Typen af viden som ønskes opnået

Artiklen indleder med at beskrive hvordan SNS bliver anvendt i både den private og professionelle sfære (699 – 700). Selvom Koch et al. beskriver hvordan SNS tilvejebringer en række fordele, så anerkender de også forskellige ulemper som “time wasting, personal views affecting career progression, juggling multiple personas and crossing organizational hierarchy”. Med udgangspunkt i studiets formål ønskes der at tilvejebringe ny viden om hvordan SNS kan anvendes til at integrere nyuddannede i organisationer. Da studiet er et af de første med denne metodiske fremgangsmåde må det også kunne anses for at kunne tilføje ny viden: “Our study will be one of the first to conduct a theoretically guided investigation of SNS use for employee acclimation” (Koch et al., 2012:700). Det er altså begrænset hvad der er blevet præsenteret af lignende studier. Oates (2006:21) lister en række af mulige output en undersøgelse kan have og i Koch et al.’s tilfælde må de sige at tilvejebringe en ny model samt et dybdegående studie af en bestemt situation, eller som Oates (2006:23) beskriver det som “an in-depth study of a particular situation” samtidig med at de frembringer “a new or improved model or perspective”.

 

1. c) Paradigmatisk udgangspunkt – ontologi, epistemologi, menneskelig natur

Da studiet ønsker at undersøge de emotionelle reaktioner der kommer på baggrund af implementeringen af On-Board giver det god mening at tage udgangspunkt i nominalismen som ontologisk standpunkt. Eftersom der foretages et studie af følelser og sind bør man anerkende at de forskellige meningsopfattelser og menneskelige anskuelser der findes af systemet er virkeligheden. Jævnfør Oates (2006) fokuserer casestudiet mere på dybde end bredde, hvilket må siges at være tilfældet i Koch et al.s studie.

Et forskere indenfor det fortolkende paradigme, erkender viden som subjektivt og at man bliver nødt til at studere sit fænomen i dets kontekst. Det betyder også at man ikke vil kunne gå ud og gentage det præcis samme studie hos SWbank, uden at få et andet resultat, da subjekternes verden og mening om det undersøgte fænomen har ændret sig. Dette er også årsagen til at Koch et al. først delte resultaterne efter dataindsamlingen var afsluttet.

 

Det fortolkende paradigme bygger på voluntarisme, altså det modsatte af determinisme. Voluntarisme betragter grundlæggende set mennesket som en skaber af dets egen virkelighed da de har en fri vilje til at træffe valg. Derfor bliver man ligeledes nødt til at have subjektet i centrum som i ontologien og epistemologien.

 

Nominalisme, anti-positivisme (epistemologi) og voluntarisme er altså udgangspunktet og rammerne for det fortolkende paradigme. Da formålet med studiet er at undersøge følelser giver det god mening at vælge denne fremgangsmåde da følelser er subjektive hvorfor subjektets sandhed skal sættes i centrum.

 

1. d) Forskningsdesign og metodologi

 

Da det er følelser der skal identificeres og sættes ord på har Koch et al. (2012) valgt at foretage et et case studie. Yderligere kan det karakteriseres som et single case studie, da undersøgelsen udelukkende finder sted i organisationen SWbank (Oates, 2006:144). Case studiet må anses for at være exploratory da det som tidligere nævnt ikke er særlig mange forudgående studier som behandler netop dette emne (Yin, 2003). For få subjekterne til at udtrykke deres følelser vælger Koch et al. at foretage en kvalitativ dataindsamling. Dette gør de ved at dataindsamlings triangulerede mellem brugen af både fokusgrupper, interviews og observationer af SWbank medarbejdere. For at opnå en nuanceret dataindsamling begrænsede de sig ikke blot til én type interviews eller én type observationer, men derimod flere forskellige, heriblandt: tilstedeværelse og deltagelse i job interviews, ved frokoster og møder blandt andre situationer. Dette er blot nogle af de metoder som Walsham (2006:323) fremhæver som vigtige i det fortolkende paradigme. Han beskriver dog også at “interpretive does not equal qualitative. Quantitative data, from surveys or elsewhere, are perfectly valid inputs for an interpretive study”. I det senere vil jeg kommentere på de paradigmatiske begrænsninger der er opstået i forbindelse med studiet.

 

Med forskningsdesignets strategi og dataindsamlingsmetoder på plads søgte Koch et al. at svare på om man gennem implementeringen af SNS kunne skabe balance mellem “work and social life”. Dette blev gjort ved at foretage interviews med nyuddannede, middel managers og executives, for på den måde få indblik i størstedelen af de parter som kunne blive påvirket af implementeringen. Da formålet med studiet var at sikre bedre integration af nyuddannede, så var det væsentligt at se på hvordan deres følelsesmæssige indstilling ændrede sig efter implementeringen, mens det ligeledes var interessant at se hvordan middel managers og executives blev påvirket, da det må antages at implementeringen kan have nogle ikke intenderede effekter.

 

For at kunne se mønstre og relationer mellem de forskellige identificerede emotionelle reaktioner foretog Koch et al. en kodning af deres deres empiri efter dataindsamlingen. Dataen blev herefter opdelte i “Work-related uses”, “Social-related uses”, og “Integrated uses” hvorefter de kunne påbegynde deres analyse.

 

1. e) Evalueringskriterier

For at evaluere et studie der arbejder indenfor det fortolkende paradigme ses der på følgende 4 kriterier: 1) Troværdighed, 2) overførbarhed, 3) pålidelighed og 4) bekræftelse (Lincoln & Guba, 1985:289-331).

For at kunne vurdere et fortolkende studies troværdighed må man igen søge bekræftelse hos subjekterne selv. Det er vigtigt at subjekterne efter studiets afslutning kan nikke genkendende til konklusionen og identificere sig selv. I artiklens konklusion beskrives en række potentielle fejlkilder som man kan være med til at bedømme studiets troværdighed ud fra. Umiddelbart bliver studiet ikke direkte valideret af subjekterne selv, men Koch et al. udelukker ikke at dataindsamlingen kan være påvirket af subjekternes ønske om at stille SWbank i et positivt lys. Udover dette kan et studie bedømmes ud fra en række andre kriterier som undersøgelsens varighed, triangulering, informationscheck m.fl. som artiklen ikke nævner noget om.

 

Det andet evalueringskriterier er overførbarhed som adresserer studiets anvendelighed i andre lignende kontekster. Dette betyder derfor også at der stilles krav til at den nye kontekst minder om den undersøgte. For at kunne vurdere dette inkludere Koch et al. en grundig introduktion samt casebeskrivelse med tilstrækkelige deskriptive data som muliggør en sammenligning af de respektive kontekster. I forlængelse af dette så erkender det fortolkende paradigme at en kontekst kan ændre sig, ikke mindst pga. den konkrete undersøgelse af et fænomen kan påvirke subjekters tilstand, men også fordi fænomener er dynamiske. Derfor giver Koch et al. læserne af studiet mulighed for at forstå undersøgelsens udgangspunkt igennem en grundig introduktion til studiet samt casebeskrivelsen. Igennem analysen beskriver Koch et al. hvordan udviklingen har fået dem fra det indledende udgangspunkt til det endelige resultat. Så til trods for at selve forskningen umuliggører en eksakt gentagelse af studiet, så har deres udførlige beskrivelse af deres fremgangsmåde samt redegørelse for omstændighedernes udgangspunkt tilført pålidelighed til studiet.

SWBank does not know with certainty whether the reduced turnover can be attributed to the economic decline or the On-Board

 

Det sidste evalueringskriterie udfordrer studiet ved at søge bekræftelse af studiet fra andre undersøgelser. Her kan man stille sig selv spørgsmålet: Kan dette studie bekræftes af andre forskere? Som tidligere nævnt indleder Koch et al. med at forklare hvordan deres studie er en af de første til at beskrive dette fænomen ved at foretage “a theoretically guided investigation of SNS use for employee acclimation.”. Derfor kan det også være svært at finde lignende studier der kan bekræfte studiets resultater.

 

1. f) Generaliserbarhed

I følge Lee & Baskerville (2003:221) bør en teori kunne valideres gennem en generalisering til andre kontekster end hvor undersøgelsen blev foretaget. Det betyder at man forsøger at almindeliggøre en teori i en anden kontekst. Dette kan ske i en anden virksomhed, branche eller marked. Hvis man ikke kan generalisere en teori vil den ikke have nogen særlig anvendelighed og kan derfor være værdiløs, da en teori gerne skal kunne passe på mere end én situation (Lee & Baskerville, 2003:221). I artiklen udgøres når Kock et al. frem til “Figure 1” som skal belyse hvordan brugen af On-Board kan føre til øget produktivitet. Da denne teori er meget kontekstneutral må det antages at teorien har en generaliserbar som gør det muligt at man kan bruge den i lignende virksomheder hvis ikke brancher.

 

1. g) Bidrag og praktiske implikationer for IS feltet

Som før nævnt må det antages at generaliserbarhedens niveau er tilstrækkelig højt til at de resultater og konstateringer der blev identificeret ud fra undersøgelsen af SWbanks brug af On-Board også må kunne gøre sig gældende i lignende kontekster. Studiet har altså tilvejebragt et nyt perspektiv angående brug af SNS i organisationer som andre kan bruge til at træffe beslutninger ud fra.

 

1. h) Begrænsninger ved studiets paradigmatiske udgangspunkt

Som Koch et al. selv påpeger har brugen af kvalitative metoder (hvilket kendetegner det fortolkende paradigme) muligvis begrænset dem i deres undersøgelse. Som tidligere nævnt kan der ikke sættes lighedstegn mellem det fortolkende paradigme og kvalitative dataindsamlingsmetoder, men umiddelbart lægger forskerne selv op til et mere positivistisk studie som gennem kvantitative metoder kan give et generelt indblik i hvordan brugen af SNS kan forbedre integrationen af nyuddannede.

 

På side 706 beskriver Koch et al. hvordan også har undersøgt middel managers og executives, selvom disse umiddelbart ikke er den primære målgruppe for systemet. Dette er højst sandsynligt blevet gjort under den antagelse at de også påvirker brugen af systemet. Det de finder ud af er at middel managers fik en følelse af jalousi og ekskludering, mens executives mente at der var for lidt i “work-related use”. Implementeringen af On-Board har altså vist sig at have nogle ikke-intenderede effekter, hvilket kunne gøre det relevant at foretage et studie som tager udgangspunkt i det kritiske paradigme.

Hvordan vil du undersøge et relateret fænomen “Implementering af sociale netværksteknologier som SharePoint i organisationer” ud fra det kritiske paradigme?

 

Som nævnt i afsnit “h) Begrænsninger ved studiets paradigmatiske udgangspunkt” kunne det være interessant at se på hvordan Koch et al. kunne undersøge brugen af On-Board ud fra det kritiske paradigme. Da udrulningen af et IT system i større organisationer kan have ikke intenderede effekter kan det være interessant at foretage en kritisk undersøgelse af implementeringen af et system. Af selv samme årsag vil denne sektion se på hvordan en man kan undersøge “Implementering af sociale netværksteknologier som SharePoint i organisationer” ud fra det kritiske paradigme.

 

1. a) Hvad vil være dine grundlæggende antagelser i forhold til ontologi, epistemologi og menneskelig natur?

Helt basalt udfordrer det kritiske paradigme de “rene” paradigmer, det positivisme og det fortolkende. I et kritisk studie gælder det om ikke at acceptere status quo, men derimod reflektere over bagsiden af medaljen med henblik på at forbedre den nuværende situation (Neuman 2006:95). En god kritisk tænker ser de andre paradigmers svagheder som en mulighed for at gå bagom dem for at afdække og belyse et fænomen fra andre vinkler end det åbenlyse. En kritisk tænker bruger altså de forskellige paradigmers svagheder mod hinanden.

 

Virkelighedsforståelse (ontologien) inden for det kritiske paradigme anser altså virkeligheden for at have flere lag end som så: Den empiriske virkelighed (det vi kan objektive, observerbare), reelle virkelighed (den subjektive virkelighed) og faktiske virkelighed (sammenhæng mellem det objektive og subjektive) som er netop det spændingsfelt den kritiske tænker ønsker at identificere. Ved implementeringen af et SNS system kan man som kritisk forsker vælge at kigge på ikke-intenderede effekter eller om der kan et bestemt forskningsresultat skyldes årsager og sammenhænge som ikke er afdækket i eksisterende forskning. Kan et succesfuld implementering af et SNS skyldes ændre organisatoriske tiltag end blot implementeringen af det pågældende system? Skyldes det nye lønpakker, et skift i andre medarbejderes indstilling eller lignende faktorer som spiller en rolle i forhold til succesfuld integration af nyuddannede.

 

Det kritiske paradigme erkender at forståelse skal opnås ved hjælp af teori (paradigmet anses for at være teoriafhængigt), da viden ikke nødvendigvis er neutral. Det betyder rent praktisk at en forsker skal belyse situationen ud fra en bestemt teori og danne mening ud fra den. For implementeringen af SNS skal man altså først finde en teori der kan belyse de synspunkter forskeren prøver at fremføre. Ligeledes kan den historiske kontekst være med til at afdække sider som ikke hidtil har været kendt. Er det sket et generelt skift i de medarbejdernes demografiske forhold som påvirker integrationen i en bestemt retning?  

 

I det kritiske paradigme anses mennesker for at kunne træffe sine egne valg, men de omkringliggende omgivelser kan indskrænke valgfriheden. Det er blandt andet derfor at man bliver nødt til at have en holistisk og divergent fremgangsmåde før man kan forstå den faktiske virkelighed. Afhængigt af hvilken vinkel man belyser implementeringen af et SNS, så kan det have påvirkninger fra andre faktorer, hvad end det er kultur, systemfejl eller ledelsesmæssige beslutninger.

 

1. b) Hvilken type forskningsspørgsmål vil du stille, og hvilket bidrag vil du kunne ende ud med?

Som tidligere nævnt er fordelene ved implementeringen af SNS højere medarbejdertilfredshed hvilket medfører højere produktivitet. Med dette glansbilledet bør man som kritisk tænker gå bagom det åbentlyse og forsøge at modbevise status quo. Med en kritisk tilgang til en undersøgelse af implementeringen af SNS ville jeg (som tidligere fremhævet) se på de ikke-intenderede effekter ved implementeringen af SNS. Hvis det er under antagelse af at SNS er blevet implementeret for at forbedre integrationen af nyuddannede ville det fx være interessant yderligere at undersøge hvilken påvirkning implementeringen af SNS har for andre grupper end lige målgruppen. Ligeledes kunne det være interessant at se på om andre, mindre ressourcekrævende initiativer, ville kunne skabe den samme effekt som implementeringen af SNS.

 

1. c) Hvilket forskningsdesign og metodologi vil du bygge undersøgelsen på?

Afhængigt af præcist hvilket forskningsspørgsmål jeg ville gå videre med, afgører selvfølgelig også konstruktionen af hvilket konkrete forskningsdesign og metodologi jeg ville bygge undersøgelsen på.

 

I tilfælde af at jeg undersøge de ikke-intenderede effekter på andre end primær målgruppen, ville jeg benytte lignende strategi og dataindsamlingsmetode som Koch et al. valgte til deres studie. Altså et casestudie med interviews og observationer som primære dataindsamlingkilder. I tilfælde af at skulle afdække andre muligheder for at forbedre integrationen af nyuddannede i en organisation ville jeg nok have fokus på at vælge nogle dataindsamlingsmetoder der muliggør en divergent og åben tænkning indledningsvis for herefter at gå over i en mere konvergent og ensporet tænkning. Indledningsvis kunne det fx være relevant at foretage en række observationer der først og fremmest betragter de nuværende mønster, hvorefter et spørgeskema kunne være med til at identificere og afdække nogle af de muligheder der kunne være for alternative initiativer.  

 

1. d) Hvilke evalueringskriterier kan du anvende?

De evalueringskriterier som gør sig gældende for det fortolkende paradigme kan også anvendes på det kritiske paradigme. Det vil altså sige Lincoln & Guba (1985:289-331)’s følgende 4 kriterier: 1) Troværdighed, 2) overførbarhed, 3) pålidelighed og 4) bekræftelse.

 

For ikke at gentage mig selv for meget vil jeg henvise til “e) Evalueringskriterier” i spørgsmål et. Med udgangspunkt i dette vil jeg helt konkret sikre mig følgende:

For at sikre troværdigheden vil jeg efter studiets afsluttelse få bekræftet og valideret mine hos informanterne selv. Ligeledes vil jeg forsøge at triangulere på flest mulige måder.

For at øge overførbarheden vil jeg sikre mig at jeg fra start af får dokumenteret den indledende situation tilstrækkeligt så jeg og andre forskere nemt kan sammenligne denne forsknings situation med andre. For at sikre et pålideligt studie vil jeg primært benytte nogle af de samme teknikker som skal sikre mig troværdighed i mit studie. Afslutningsvis vil jeg sikre den fornødne dokumentation af hele processen for at kunne påvise min fremgangsmåde og derved opnå bekræftelse.

 

1. e) Hvilke muligheder vil der være for generalisering?

Der er 4 forskellige måder at generalisere på. Man kan generalisere ud fra empiriske og teoretiske udsagn og endeligt kan man kombinere dem forskelligt ved at vælge hvad man generaliserer fra og til. Dvs. at man kan generalisere ens indsamlede empiri til anden empiri. Dette kan man også gøre med teori til anden teori. Sidst kan man vælge at generalisere fra empiri til teori og omvendt. Det er svært at sige hvilken type generalisering der ville være mest oplagt at vælge, eftersom jeg ikke kender outputtet af det konkrete studie.

 

1. f) Hvordan kan du ud fra det valgte paradigme kritisere den fortolkende tilgang i artiklen?

Dette ses allerede besvaret i delbesvarelse a, b og c. Helt konkret henvises der til de ikke-intenderede effekter som kan opstå ved implementeringen af On-Board.

 

1. g) Hvilken mulighed vil der være for integration af paradigmer?

Jævnfør Lee’s rammeværk for integration kan integration af det fortolkende og positivistiske paradigme have nogle gensidigt understøttende fordele (Lee, 1991:350). Selvom de to paradigmer ligger langt fra hinanden hvad angår ontologisk, epistemologisk, menneskelig natur og metodologi så kan man med en integreret tilgang og forståelse for de tre niveauer af forståelse kan man “simultaneously enjoy the benefits of both, rather than just one or the other” (Lee, 1991:351).

 

En måde hvorpå man kunne som kritisk forsker kunne bruge et integreret rammeværk til at afdække og afmystificere et eksisterende studie kunne være ved at “forsker-triangulere” og sætte en forsker til at udføre et fortolkende studie mens en anden forsker samtidig udfører et positivistisk studie.

 

En anden fremgangsmåde kunne være ved at lade dem komplimentere hinanden ved indledningsvis bruge de mere positivistiske strategier og dataindsamlingsmetoder til at afdække grundlaget for et efterfølgende fortolkende studie. Det kunne naturligvis også foregå omvendt, hvor man bruger den dybe indsigt som det fortolkende paradigme kan tilvejebringe for herefter at udføre en mere positivistisk undersøgelse.

 

Selvom denne proces må siges at være meget tidskrævende ses der klare fordele ved at bruge styrkerne fra hver paradigme til at supplere og understøtte hinanden, da dette kan give et mere holistisk billede af det undersøgte fænomen.

 

3)

Diskutér artiklen op mod mindst 2 artikler og 2 eksempler gennemgået på faget i forhold til ligheder og forskelle i resultater, relevans for praksis og forskningsmetoder.

For at sætte artiklen “Bridging the work/social divide: the emotional response to organizational social networking sites” i perspektiv har jeg valgt at disktere de to artikler “Technological Frames: Making Sense of Information Technology in Organizations” af Orlikowski & Gash (1994) og “Information techology as a disiplinary technolgy: Being critical in interpretive research on information systems” af Doolin (1998).

 

I den første artikel af Orlikowski & Gash (1994:178) fremsætter de termen “technological frames” som bruges til at “identify that subset of members’ organisational frames that concern the assumptions, expectations, and knowledge they use to understand technology in organisations”. Orlikowski & Gash taler for at man bliver nødt til at forstå de menneskelige aspekter som påvirker brugen af teknologi eftersom mennesker er skaber af deres egen virkelighed. I artiklen finder Orlikowski & Gash ud af at følelser og meningsdannelser kan tillægges en stor værdi, da teknologi er meget mere end bare tal og ord (Orlikowski & Gash, 1994:191). Denne indsigt opnås via et kvalitativt, fortolkende studie (Orlikowski & Gash, 1994:176) Dette er det samme rationale som Koch et al. fremsætter for valg af teoretisk rammeværk,hvorfor der ses en lighed mellem de to studier. Emotionelle udtryk anses altså i begge studier for at være nøglen til succesfuld brug af teknologi.

 

I den anden artikel af Doolin (1998) argumenterer han for at fortolkende forskere bør adoptere kritisk tænkning i deres studier. Han mener at fortolkende studier bør gå videre end blot at demonstrere organisationens social konstruerede virkelighed, ved at blandt andet at inkludere en belysning af “social orders and power relations in organizations” (Doolin, 1998:301). Han mener at: “In order for interpretive information systems research to be critical, information technology needs to be analysed as a condition and a consequence of a broader set of social and political relations” (Doolin, 1998:307). Han uddyber dette ved at forklare hvordan Knight og Murray (1994) beskriver organisatoriske realiteter som et resultat af den historiske udvikling og de magtrelationer som kan findes i organisationer (Doolin, 1998:307). Denne artikel anerkender altså det fortolkende paradigme som er nyttigt til at studere IT, men det for at få den faktisk virkelighed bliver man nødt til at tilføre kritisk tænkning. Da dette kan ses som en kritik at det fortolkende paradigme i al almindelighed, må det også kunne ses som en mulig overbygning til Koch et al.’s studie.

Et eksempel hvor kritisk tænkning i relation til implementering af IS ses, er i NASA casen hvor de ønskede at implementere et ERP-system. Her blev det også demonstreret hvordan der pga. magtforhold (jf. Doolin, 1998) opstod modstand mod adopteringen af systemet. Hvis Koch et al. havde haft en mere kritisk tilgang til deres fortolkende undersøgelse kunne de måske have identificeret et eller flere af de magt/kontrol problematikker som kan have vist sig at udgøre en væsentlig udfordring ved implementeringen. Et andet eksempel på hvor man kan tilføre det fortolkende paradigme en ekstra dimension er i studiet “Evaluering af Elektronisk Patient Journal (EPJ)” hvor det blev fundet nyttigt at benytte en integreret tilgang som benytter både de fortolkende og positivistiske tilgange. Indledningsvis blev der foretaget en fortolkende forundersøgelse som skulle skabe en subjektiv forståelse informanternes brug af EPJ hvortil forskerne kunne opstille hypoteser. Disse hypoteser kunne herefter bekræfte eller modbevise ud fra en positivistisk fremgangsmåde.

Forklar og diskuter den praktiske brug af videnskabsteorien i studiet af it-systemer, giv gerne eksempler fra fagets litteratur og eksempler.

Forklar den praktiske brug af videnskabsteorien i studiet af it-systemer

Videnskabsteorien begrænser sig ikke til en bestemt type af studier, men brug af videnskabsteoretiske fremgangsmåder gør sig præcis så anvendelig som i studiet af IT-systemer. Paradigme begrebet blev først gang præsenteret af Thomas Kuhn “The Structure of Scientific Revolutions” (1962) og anses for at være banebrydende inden for den klassiske videnskabsteori (Holm, 2011:28). Holm (2011:3) definerer videnskabsteorien som “den systematiske undersøgelse af, hvordan viden frembringes, begrundes og anvendes i samfundet”. Voxted (2006:52) karakteriserer videnskaber ved at sige at “Al videnskab styres af paradigmer” og uddyber at al skabelse faktisk styres af paradigmer. Videnskabsteori er altså mere end blot et fag om metode. Det er et læren om de forskellige perspektiver (paradigmer) som man kan tillægge sit studie (skabelse).

 

Diskutér den praktiske brug af videnskabsteorien i studiet af it-systemer

Til trods for at IS forskning gennem tiden har været domineret af af det positivistiske paradigme (Orlikowski & Baroudi, 1991), kan og bør studier om brugen af IT belyses med afsæt i de andre paradigmer. Jeg kunne forstille mig at en af årsagerne til at det positivisme paradigme bliver valgt til studier af IS kunne være bekvemtheden ved dataindsamling. Eftersom at data nemt kan trækkes ud direkte fra systemer eller indsamles ved hjælp af digitale spørgeskemaer, så forsimples hele dataindsamlingsprocessen. Men som det efterhånden er blevet bevist i af Koch et al. og Orlikowski & Gash så mister man den dybde som det fortolkende paradigme kan tilvejebringe. Og ifølge Doolin (1998) så bør fortolkende studier tilføres en vis kritisk tænkning for på den måde at få mere bredde i ens perspektiver. Van de Ven (2007:40) argumenterer for en mere pragmatisk fremgangsmåde som ikke favoriserer nogen bestemt ontologisk overbevisning, men tager udgangspunkt i at virkeligheden giver muligheder og begrænsninger for vores handlerum. Pragmatismen har altså flere facetter som hvilket giver forskeren større valgfrihed til at tilpasses det enkelte studie (Van de Ven 2007:54).

 

Men hvad skal man så vælge når der er argumenter og modargumenter for at vælge det ene eller det andet af de fire paradigmer? Grundlæggende handler det om hvilken ontologisk overbevisning en forsker arbejder efter. Man har som sådan fuldstændig valgfrihed til at “vælge” paradigme, men afhængtig af hvad man vælger, så følger der nogle rammer og begrænsninger med. Udover de ontologiske overvejelser skal man også forholde sig til de tilhørende epistemologiske og metodologiske forhold.

 

På et praktisk niveau bliver “paradigmevalget” tydeliggjort når de metodologiske valg er truffet. Da bestemte dataindsamlingsmetode lægger sig op af bestemte paradigmer, tydeliggører man også sine paradigmatiske overvejelser.

 

Personligt har jeg som vidensskaber brugt videnskabsteorien til at skabe en struktur på mit bachelorprojekt. Før jeg havde faget videnskabsteori gjorde jeg mig ikke nogle paradigmatiske overvejelser inden projektstart. Valget omkring paradigme har givet projektet en langt mere systematiseret og struktureret fremgangsmåden igennem hele processen. Men ikke nok med at jeg nu har fået et bedre indblik i hvordan man man rent videnskabeligt udfører et studie, så er jeg også som vidensbruger blevet bedre stillet i forhold til at evaluere andre studier. Dette kan fx gøres ud fra Lincoln & Guba (1985)’s 4 kriterier som tidligere blev behandlet. Ligeledes har læren om generaliserbarhed også stillet mig bedre i forhold til at vurdere hvorvidt en teori eller empiri som output kan anvendes i andre situationer.

 

Litteraturliste

 

• Yin, R.K (2003): Case study research. Design and Methods
• Holm, A.B. (2011). Videnskab i virkeligheden – en grundbog i videnskabsteori. Kap. 1. Videnskab, videnssamfund, og vidensarbejdere, 1. udgave, Samfundslitteratur, s. 1-5.
• Holm, A.B. (2011). Videnskab i virkeligheden – en grundbog i videnskabsteori. Kap. 4. Kuhns paradigmeteori, 1. udgave, Samfundslitteratur, s. 27-38.
• Oates, B.J.(2006). Researching Information Systems and Computing, 2 ed., SAGE, chapter 1 “What is Research?”, s. 4-13 and chapter 2 “The Purpose and Products of Research”, s. 16-25.
• Orlikowski, W. J. & Gash, D. C. (1994). Technological Frames: Making Sense of Information Technology in Organizations, ACM Transactions on Information Systems, 12(2), s. 174-207
• Orlikowski, W.J. & Baroudi J.I. (1991). Studying Information Technology in Organizations: Research Approaches and Assumptions. Information Systems Research, 2(1), s. 1-28.
• Lee, Allen S. (1991). Integrating positivist and interpretive approaches to organizational research. Organization Science, 2(4), s. 342-365.
• Doolin, B. (1998). Information techology as a disiplinary technolgy: Being critical in interpretive research on information systems s. 301 – 311
• Van de Ven, A. (2007). Engaged scholarship: A Guide for Organizational and Social Research, Oxford University Press, USA. Chapter 2, s. 54-58.